Min veninde fra Tyskland (Et portræt af en turcykel)

Nogle objekter bliver man så tæt knyttet til, både fysisk og følelsesmæssigt, at de nærmest tåler sammenligning med en nær ven, kæreste eller et skattet familiemedlem. Måske har man sågar givet tingen – for eksempel en gammel udgået sportsvognsmodel - et navn, som var det et nuttet kæledyr af kød og blod. Helt så bimmelim er jeg dog ikke i forhold til den cykel, som har båret mig på sin stærke ryg gennem blandt andet Sverige og det kontinentale Europa. Men jeg er godt på vej, skulle jeg hilse at sige!

Et tegn på, at det nok med tiden alligevel ender så grelt som eksemplet ovenfor, er, at jeg nu giver min cykel en betingelsesløs undskyldning for ikke have introduceret den – eller snarere hende - for dig, ærede læser, før i dette indlæg og altså knap to år efter, at jeg har oprettet nærværende blog. Som om cyklen havde en egen bevidsthed og kan føle smerte!

Cyklen bærer det lidt omstændelige officielle navn VSF Fahrradmanufaktur T-700. Tallet angiver modellen og VSF Fahrradmanufaktur er selvsagt navnet på firmaet, som har hovedsæde i Oldenburg i Tyskland, hvor det siden 1987 har lavet (semi)håndbyggede kvalitetscykler til det kræsne cykelfolk. Mig bekendt er Dansk Cyklistforbunds butik i Rømersgade (København) det eneste sted i DK, som forhandler VSF-cykler, og det var da også her, jeg købte mit eksemplar tilbage i efteråret 2010.

På butikkens hjemmeside hedder det, at dette er ”En cykel anvendelig til næsten alt: Turen til arbejde, lange dagsture og ferietur”. Beskrivelsen flugter ret godt med min egen oplevelse af cyklen: den har et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder; fra den daglige pendling fra og til arbejdet, over indkøbs- og søndagsture til de lange stræk med cykeltasker for og bag. Sagt på jysk er det en rigtig god allround-cykel.

Opdatering 8. april 2015: Kedeligt at måtte meddele, at Cyklistforbundets butik er stoppet med at sælge VSF-cyklerne.

Fra begyndelsen var det meningen, at jeg udelukkende ville bruge den som turcykel, men siden min anden og noget ældre hverdagscykel – en middelmådig citybike - er stået af racet, så at sige, er jeg i stor stil begyndt at bruge den i hverdagen også. Nedenfor vil jeg komme lidt mere ind på cyklens fortrin i forhold til turcykling.

Foto-stop i naturskønne Østrig. Cyklen føles ikke specielt tung trods høj bagagevægt 

Hvad er en god turcykel? Det er der efterhånden skrevet mangt og meget om (en hurtig søgning på nettet vidner herom). Og som med så meget andet her i tilværelsen, er der ikke én holdning til, hvad den ”perfekte turcykel” er for en størrelse. Men kigger vi på min ”tyske veninde”, er der flere parametre som er opfyldt, når man sædvanligvis vurderer en cykels touring-potentiale.

For det første er cyklens gear-register ideelt til turcyklingsbrug, med et bredt udvalg af lave gear, hvad man bliver taknemmelig for i bjergrige områder, hvor rugbrødsmotoren er på overarbejde. Der sidder tre klinger foran (48,36,26), hvilket giver gode muligheder for at variere og afstemme gearingen efter det enkelte terræns hældning. Bagpå sidder der en 9-speed-kassette med 11-32 tænder. Cyklen har i øvrigt 27 gear, og ikke 30, som den nyeste årgang af cyklen er udstyret med.

Og så er der hjulene, som er konstrueret således, at de kan modstå maksimal belastning, hvorfor de er skræddersyet til turcykling. Med det menes, at hvert hjul har 36 eger - et relativt højt antal - og at de krydser hinanden i en slags fletværk, hvilket øger hjulets modstandskraft. Derudover er egernes diameter 2 mm, et godt udgangspunkt for et stærkt hjul. Fælgen er med et hulkammer, der betyder, at den udgøres af to vægge (på engelsk: 'double wall'), hvilket afstiver og konsoliderer fælgen yderligere i forhold til fælge med kun én væg. Også her imødekommer cyklen de krav, man bør stille til en god, robust turcykel.   


Det er vigtigt at påpege, at min cykel ikke er helt identisk med den cykel, som Dansk Cyklistforbund solgte i deres butik på købstidspunktet, idet jeg - netop for at optimere cyklen til touring – valgte at skifte cyklens medfødte flade styr ud med et multigripstyr, også kaldt butterflystyr, ottetalsstyr og tyskerstyr! Det var faktisk en sælger i butikken, som foreslog mig denne løsning, og monteringen af multigripstyret blev klaret af mekanikeren i butikken kvit og frit! Samtidig blev de ergonomiske håndtag, som sad på det oprindelige styr, flyttet med over på det nye styr, så komforten er med andre ord helt i top!

Multigripstyret med de ergonomiske håndtag optimerer komforten betragteligt

Det er lidt en temperamentssag, hvorvidt man foretrækker det ene styr frem for det andet, men også et spørgsmål om æstetik. Fordelen ved multigripstyret, som jeg oplever det, er flere; dels den oplagte: flere håndgreb stillet til rådighed, så hænderne ikke så let ”falder i søvn”, og dels at multigripstyret i højere grad dæmper/absorberer pludselige stød, der forplanter sig fra et bump på vejen og op i håndfladerne. 

I forlængelse af styr-skiftet valgte jeg også at bytte cyklens originale saddel ud med en Brooks B17-saddel, som af mange turcyklister regnes for at være den ultimative tur-saddel. Mange ved, inklusive denne signatur, hvor ubønhørlig en jomfruelig Brooks-saddel kan være over for ens endeparti, men når den først er kørt til og har formet sig efter ens anatomi, er det en fantastisk behagelig saddel, ikke mindst til langturscykling (Husk cykelbukser). 

En yderligere kvalitet ved cyklen, som mange turfolk forventer, er med på tjeklisten over den perfekte turcykel, er det superstærke bagagebærer, i det her tilfælde af mærket Tubus. Mange turcyklister sværger til Tubus, da mærket befinder sig i eliten inden for slidstærke og robuste bagagebærere, som kun sjældent bukker under for metallisk træthed. Personligt ville jeg foretrække et lidt bredere bagagebærer – 2-3 cm – men dem laver Tubus vist også, så når jeg engang får en god økonomi, køber jeg nok en storebror til den lillebror, som befinder sig på cyklen p.t.. Bagagebæreren på forgaflen, ligeledes Tubus (Lowrider-modellen), har jeg selv monteret, så det var altså en merudgift og ikke installeret på cyklen fra ny af.

Det næste jeg vil kommentere, har egentlig ikke så meget at gøre med et must-have i forhold til en turcykel, men blot en ting ved cyklen som jeg bare er stærkt tilfreds med: den indbyggede dynamo i navet. Udover at jeg ikke skal tænke på at medbringe et sæt batterilygter på den korte eller lange cykeltur, specielt i den mørke vintertid, producerer dynamoen et fantastisk stærkt og klart lys og det endda uden mærkbar friktion, når du træder i pedalerne.

Men er der da slet intet kritisabelt ved cyklen, spørger du sikkert med en vis portion sund skepsis, som man ikke mindst føler, når noget synes at være lidt for godt til at være sandt. Jo, det hele er ikke lige godt på cyklen, men kun én ting ved cyklen er jeg decideret utilfreds med: de hydrauliske fælgbremser (af mærket Magura). Dels fordi jeg generelt vægrer mig imod alt for meget moderne højteknologi på en cykel - man er lidt ilde stedt, hvis skidtet for eksempel går i stykker på en cykeltur i Bolivia, og den lokale smedsmed ser vantro på en, når man siger "hydraulisk bremse". Men ikke mindst fordi bremseklodserne har en kedelig vane med at ”fryse fast”, når man slipper bremsegrebet, så de uvilkårligt kommer i kontakt med fælgen. Ad åre og når jeg forhåbentligt får den nødvendige kapital, vil jeg ikke udelukke, at jeg installerer et nyt bremsesystem efter klassisk model (=manuelt trækværk). 

Cyklens økonomi:

10.600 kr. inkl. rabat (600 kr.) pga. medlemskab af DCF. Prisen er dog steget til 11.499 (medlemspris)/11899 (Ikke-medlem)

Dertil merudgifter:

Butterflystyr inkl. skumgreb: 251 kr.
Abus ringlås: 240 kr. 
Brooks-saddel: 599 kr. 
Front-bagagebærer: 585 kr. 

Link til specifikationerne på cyklen (NB: Det er en nyere (dame)model og ikke 100 pct. identisk med min):
http://www.fahrradmanufaktur.de/katalog/trekking?product_id=670