Mine erfaringer med campinglivets glæder og sorger var nærmest ikke-eksisterende, før jeg pressede den første teltpløk ned i den skånske muld på cykelturens førstedag. Fænomenet camping var for mit vedkommende mest af alt synonymt med dårligt ventilerede discount-telte på Roskilde Festival. (Fuldblodscampister vil nok argumentere for, at ”Roskilde” er uden for kategori, en opvisning i organiseret druk tilsat lidt larm fra 7-8 scener i en lille uge).
De første fire overnatninger på turen var enten henlagt til campingpladser eller vandrerhjem. Dernæst gav jeg allemandsretten en chance og camperede i det fri, selvom første teltslagning af denne art var langt fra forestillingen om malerisk skogsjö med sagte ild fra en Trangia-brænder. Nej, det her var sgu storby-camping, mere præcist i Norrköping, hvor jeg byggede rede i periferien af et udendørs sportsanlæg i byens udkant. Et temmelig tåbeligt sted at campere - kan ikke anbefales.
 |
| Camping i det fri lidt nord for Nyköping |
Da roen havde sænket sig over mit lille nylon-hjem, blev privatlivets fred brat forstyrret af en ung mand (en atlet på vej hjem efter træning?), som - gætter jeg på - havde udset sig min telt-matrikel til vandladningssted. Hvorom alting er, kom han hurtigt på andre tanker, da han opdagede en tosset dansker med telt og forsvandt lige så hurtigt som han trådte ud af aftenskumringen. Den nat sov jeg ikke så meget.
Så var næste fritliggende overnatning mere i grønspættebogens ånd. Her var sportsanlæg forvandlet til et skovbryn med en stor population af myg, myrer og fluer. Herligt! Jeg slog mit telt op ved 21.30-tiden, efter at have indtaget et vellykket aftenmåltid på en restaurant i Nyköping, ca. 10 km fra mit nye ad hoc-hjem. Nu behøver jeg ikke besvære mig med at lave aftensmad, tænkte jeg, og snart lå jeg i mit mobile home og ventede på, at søvnens æterdampe ville bedøve mig.
Der gik vel ikke mere end femten minutter, før jeg måtte opgive mit søvnprojekt, eftersom et natteaktivt dyr udenfor teltet istemte en besynderlig solosang, måske for at markere sine territorialgrænser over for ubudne gæster (inkl. turcyklister)? Var det en grævling? En mår? En vildfaren los fra Värmland? Allermest lød det som en humørsyg alien fra et fjernt solsystem, hvis rumskib var havareret nogle kilometer længere inde i skoven.
Uhyret nærmede sig langsomt teltet. ”Kom an, hvis du tør”, tænkte jeg og fiskede febrilsk efter min røde schweizerkniv i det mørklagte telt, parat til at tage kampen op med bæstet, hvis den var ude på øretæver. Holmgangen blev dog afblæst og efter tyve minutters sangimprovisation listede dyret væk som en ambulance-sirene, der langsomt aftager i natten for helt at forstumme til sidst. Derefter genvandt jeg hvilepulsen, og jeg faldt endelig i søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar