VENI, VIDI, VENEDIG! (Kbh. - Venedig på cykel)

I dag er der præcist en uge til, at jeg triller af sted på det, der bliver min længste cykeltur hidtil, nemlig fra København til Venedig. På Google Maps har jeg regnet mig frem til, at turens længde er på +/- 1600 km. Jeg har afsat 21 dage til projektet med to hviledage undervejs samt to hele dage til sightseeing i Venedig, dvs. 17 cykeldage med et kilometer-gennemsnit på ca. 94 per dag.  

Jeg har optegnet en rute ned gennem den østlige del af Tyskland (via Gedser-Rostock) med ophold i byer som Dessau ("Bauhaus-byen"), Weimar ("Goethe-byen"), Erfurt ("Luther-byen" næstefter Wittenberg), Bayreuth ("Wagner-byen") og de to historiske byer Regensburg og Passau beliggende postkortidyllisk ved Donau. I Passau krydser jeg grænsen til Østrig, hvorefter turen går ned til Salzburg ("Mozart-byen"), hvor en hviledag nok giver god mening inden styrkeprøven i Alperne.

I Alperne er det planen, at jeg skal cykle ad Grossglockner Hochalpenstrasse, der nok byder på stigninger i 9-15 %-klassen, hårnålesving en masse og svimlende smukke naturscenerier. Derefter er der ikke langt til Italien og Dolomitterne - Italiens svar på Alperne - hvis forrevne bjergmassiver rejser sig som bautasten-silhuetter mod himlen. 

Dolomitterne slutter brat, hvor Posletten begynder, og så står den ellers på pizza-fladt terræn, sprogforbistring og cypresser, indtil jeg rammer Venedig-bugten.   

Fra Venedig tager jeg flyet hjem. Men havde jeg uanede mængder penge og rigelige valutareserver i det, som mange moderne mennesker savner, nemlig tid, havde jeg nok cyklet hele vejen hjem igen af en østgående rute gennem Østrig, Tjekkiet og Polen (I øvrigt er jeg jo en "hårdtarbejdende dansker", der ikke spilder tid og penge på noget så useriøst som ferie og oplevelser i en tid med underskud på statsfinanserne og velfærdsforringelser...).

I de seneste tre-fire uger har jeg foretaget en række indkøb og forberedelser inden turen. Således har jeg investeret i et lille stormkøkken med gasbrænder og grydesæt, købt kort, cykelsko, cykelbukser, cykelsokker, samt fået tjekket min cykel af en cykelsmed. Således er jeg nu (mindst 2000 kroner fattigere og fire uger efter) klar til at klikke mine to nye og fine cykelsko i pedalerne!

Jeg kan mærke en sitrende fornemmelse i kroppen, også kaldet rejsefeber, som nok bliver mere og mere feberhed, for hver dag der går op til turens start. 

Hvad fanden har jeg nu rodet mig ud i!? Den følelse havde jeg også sidste gang, jeg var på en længere cykeltur (kbh. - Stockholm), men det her er lige en tand værre... med 'værre' mener jeg (ubekendte) faktorer som tysk (Auf Deutsch, bitte!), bjergkørsel, lufthavnsbureaukratiet i forbindelse med fragt af min cykel (?) samt italienernes notorisk dårlige engelskkundskaber (Parla inglese? No...?).  

Det er meningen, at jeg vil føre en art dagbog på turen, MEN, eftersom jeg teknologisk befinder mig et eller andet sted i højromantikken og derfor hverken har i-, e- eller æ-phone med, endsige laptop, sætter det nogle naturlige begrænsninger i forhold til hvornår, og hvor meget jeg får mulighed for at afrapportere undervejs. Derfor vil der være dage, hvor nyhedsstrømmen er stærkt begrænset. 

Når det er sagt, er det meningen, at jeg vil opsummere "slagets gang" efter min hjemkomst i juni. Men indtil det sker: Hang on!