Nyhedsströmmen har beklageligvis väret ret begränset i de 12 dage, hvor jeg har beväget mig ned igennem den östlige del af Tyskland. Forklaringen er den enkle, at jeg ikke rigtigt har haft adgang til internettet. Og de gange, hvor chancen for at gaa online har väret til stede, har jeg enten väret for trät eller väret optaget af andre mere basale göremaal saasom indtagelse af mad eller afslapning efter en haard etape.
I skrivende stund befinder jeg mig i Östrig, närmere bestemt i Salzburg, som närmest er synonym med Mozart. Til trods for et lidt mört bentöj efter tolv dage paa farten har jeg väret rundt og se en del sevärdigheder i byen. Dagen i dag skulle faktisk have väret en "hviledag", men det udsagn kan mine to ben vist ikke tilslutte sig.
Det har ellers väret en relativt problemfri tur indtil videre. Cyklen körer upaaklageligt og fysikken ligesaa trods ansamlinger til smerter paa venstre läg op til knähasen de sidste par dage, simpelthen fordi jeg har presset for haardt paa og sprunget en hviledag over for at kunne overholde den stramme tidsplan.
Det, som har voldt fleste problemer paa turen, har väret vejnettet i det tidligere Östtyskland (jeg ved godt, det ikke er comme il faut at bruge denne betegnelse, men nu gör jeg det alligevel!). Omraadet forsöger stadig at udfase den gamle infrastruktur fra DDR-tiden, hvilket resulterer i närmest absurde senarier, hvor nyasfalterede vejsträkninger efter "vestlig standard" aflöses af veje belagt med toppede brosten, hvilket selvsagt gör livet surt for en langturscyklist.
Turens glädelige overraskelse har väret de utallige afmärkede cykelruter i Tyskland, som man kan hägte sig af og paa efter behov.
I morgen staar der bjergkörsel paa programmet. Det bliver saa mit förste möde med "pister" over 1000 meter. Jeg er spändt og lidt nervös. Hvordan vil det gaa? Bliver haarnaalesving min livret?
